Vanvidsbyggeri - Bro til 40 millioner kr. i Roskilde mellem Musicon og Dyrskuepladsen

Oprettet den 02/03-2019 Hvor er borgernes stemme?


I Roskilde bliver forholdene for vores børn dårligere og dårligere. Forbruget af vikarer stiger støt og den kvalificerede undervisning bliver tilsvarende dårligere. Fagtimer, der bliver aflyst, bliver ikke, som det er lovmæssigt korrekt, afholdt senere. Lærerne kan ikke få en lokalaftale, som sikrer at kompetencerne bliver i Roskilde. Dette til trods for at den kun vil koste Roskilde Kommune 6 mio. årligt. Skoler bliver lukket, klasser slået sammen. Det er gyldne tider for privatskolerne, der tager ivrigt for sig af folkeskolens rester.  Der er lagt op til en besparelse næste år på 16 millioner kr. Der er en vikardækning, der ligger langt over landsgennemsnittet og en mangelfuld og direkte misvisende dokumentation, der giver et forkert billede af forholdene for vores skoleelevers undervisningsforhold.

Hjælp fremtidens børn og lad og sammen stoppe byggeriet af dette vanvittige prestigeprojekt. For 40.mio. kan man ansætte cirka 130 lærere


Vores ældre borgere kunne også have brug for en håndsrækning. Mange borgere sidder i usle kår. Rengøring hver 14 dag. Mad, som koster 54 kr. per portion er mange penge, når det i forvejen skal tages ud af et spinkelt budget. Som vi alle ved, er det en gruppe af borgere, som efter et langt arbejdsliv ender op med en tilværelse, hvor hver en krone skal vendes. Banale ting som nødkald, rollator og andre, som for en ældre borger giver tryghed i hverdagen, er alle ting, der skal søges om og derfor også kan afslåes, Et eksempel fra min egen hverdag er følgende - min svigerfar på 81 år er cancerramt og har faldtendens og vi søgte derfor et nødkald. Den første begrundelse for et afslag var, at han jo selv kunne rejse sig. Det kunne han gudskelov, men skal han have kraniebrud eller lårbensbrud, før vi hjælper? Skal vores ældre borgere ende med en skade, før vi hjælper? Muligvis, men vi betaler gerne 40 mio. kr. til en bro eller hvad der cirka svarer til 160 sosu-assistenter


De borgere, som er presset i det offentlige system og lever langt under hvad der betegnes som fattigdomsgrænsen. De kunne sagtens bruge lidt ekstra, så de måske ikke skal købe brugt tøj.Huslejen er høj og det er derfor ofte børnene, der må slækkes på. Mange overlever hverdagen ved at skralde. Jeg går ind for at vi skal stoppe madspild, men skal det være den måde at overleve på? Nogle søger legetøj eller tøj på nettet til deres børn. Igen går jeg ind for genbrug, men det kan også være ydmygende, at skulle overleve på andres godhed eller medlidenhed. Jeg er sikker på, at der kan købes mange bukser eller meget mad for 40 mio. kr.


Vi skal i stedet stå sammen og vise politikerne, at vi ikke ønsker denne bro. Men at vi ønsker et Roskilde, hvor vi allesammen kan være. At vi er en by, hvor nærhed og ansvar er grundstenene i vores fundament, At vi som borgere også vil have en stemme og at politikernes prestigebyggerier ikke er det, som vi tror, er den rigtige vej frem..


En bro til 40 mio. Hvem skal den gøre godt for og hvor er undersøgelsen for hvor mange og hvem, der vil benytte den?


Skriv under hvis du er enig i, at Roskilde ikke skal have en bro Mvh Susanne Jakobsen - en bekymret borger/forældre Susanne@jjakobsen.dk Roskilde
Luk