Indsigelser mod godkendelse af nyt boligområde i kommuneplanen for 2025
Der er ansøgt om at få lov at indlemme matrikel 18a, Kalkerup By, Fensmark i den nye kommuneplan som skal vedtages senere i 2025.
Mængder af bebyggelse:
Arealet er på 51.276 m2. Arealet svarer skønsmæssigt til at det vil være muligt at opføre ca. 95 rækkehuse med en størrelse på gennemsnitligt 95 m2. Det vil sige at der kan forventes en voldsom trafikbelastning til området og en belastning på hele naturdelen af området, som vil få betydning for dyreliv, de rekreative kvaliteter m.v.
Rekreative værdier:
Området der ligger ned imod søen/ Grundejerforeningen Morbærvænget har en særlig rekreativ værdi fordi stykket ligger hvor utroligt mange mennesker går tur. Det skråner ned mod søen og hele området har en særlig visuel værdi for alle dem der kommer gående fra Fensmark siden og går ned i området mod skoven. Derfor ønsker vi dette område fredet for udstykning.
Arealet syd for de store træer er et mere plant stykke jord, som bedre kan forsvares til boligområde, da det er lidt afskærmet fra det nordlige/skrå stykke.
Det skal bemærkes at der allerede er flere boligområder på vej i Fensmark by og at der derfor indenfor eksisterende rammer vil være plads til et meget stort antal indbyggere/tilflyttere til byen, og yderligere udstykning derfor ikke kan forsvares.
Vejbetjening:
Lige nu vejbetjenes området af en sidevej til Næstvedvej – stadigvæk med navnet Næstvedvej. Vejen er i dag en grusvej og der ligger på denne helt ved udkørslen til Næstvedvej hvor pladsen mellem husene er så smal at det ikke vil være muligt at lave vejen bredere. Det vil derfor være et meget stort antal trafikanter at skulle have ud af en vej der ikke er særlig velegnet til dette.
Dyreliv:
Det bemærkes at der er et meget rigt dyreliv i området fordi det er nært beliggende til søerne, skoven og markerne – det vil sige at rådyr, frøer, harer og sågar fiskehejrer og andre rovfugle er i området i det meste af året.
Tæt på skoven:
Hvis også området på det nordlige/skrå stykke indlemmes i kommuneplanen er det et område, som ligger helt op ad skoven. Teknisk set går der en skovbyggelinje som kun lige snitter det nordvestlige hjørne af området, men selve skoven går egentlig ud i en lidt lang tange som går helt op til stykket og altså ikke ligger på de sædvanlige 300 meters afstand. Det er således at man visuelt fra området oplever det som om skoven starter her fordi den første bevoksning starter lige op af matriklen.
Afslutning:
Vi håber derfor du vil underskrive denne indsigelse for at bibeholde det rekreative område der ligger i den nordlige ende af matrikklen 18a, Kalkerup By, Fensmark
Med venlig Hilsen
Kenneth Olsen