Trafiksikkerhed ved Provstegårdsskolen

Oprettet den 13/09-2024

Kære naboer i Elmelunden og forældre til børn på Provstegårdsskolen,


Mange af os har oplevet farlige situationer omkring Provstegårdsskolen, især på strækningen ved Bolbro Svømmehal. Biler kører for stærkt, og det skaber risiko for gående og cyklende børn. Vi frygter, at et barn vil blive påkørt.


Flere af os har gentagne gange måttet bremse voldsomt eller trække til siden på grund af de hurtige biler. Det er utrygt, at en ellers sikker skolevej bliver farlig tæt på skolen.


Vi foreslår derfor følgende tiltag for at øge sikkerheden:


• Fartbegrænsning på 20 km/t.

• Opsætning af skilt med “kun erhvervskørsel”.

• Installation af fartbump for at tvinge bilister til at sænke farten.


Disse foranstaltninger vil kunne skabe en mere sikker skolevej og forhindre farlige situationer.


Hvis I også er bekymrede og ønsker at støtte op om disse forslag, håber vi, at I vil skrive under.

Luk