Kære alle
Vi åbnede Albi’s kaffebar her i Hornbæk for godt 3 år siden. Det var en livsdrøm som blev til virkelighed. Det har været en spændende og dejlig rejse, og vi havde ikke forestillet os, at I ville tage så godt imod os. Vi er glade og sætter stor pris på jeres opbakning hver eneste dag. Vi har god plads til jer alle om sommeren, men også om efteråret/vinteren bruger I os flittigt ?? Vi har gjort alt hvad vi kunne og rykket rundt på borde og stole for at få plads til jer alle ...men ser dog en stor udfordring i at finde indendørspladser og må desværre gang på gang sige “nej”. Det synes vi er rigtig rigtig ærgeligt!
Vi ønsker for alt i verden at gøre Hornbæk til en by som lever hele året og har derfor tænkt kreativt.
Vi synes, at vi har fundet en rigtig god løsning som passer perfekt til Albi’s kaffebar - vi har købt en sjov, hyggelig og charmerende gammel togvogn fra 50’erne i meget fin stand, som vil kunne give os flere indendørspladser og være en attraktion i sig selv. Togvognen vil få samme gule farve som vores hus samt sort tag som træværket på huset og karnappen. Det er vores ønske at placere den i vores indkørsel som vist på tegningen.
Den skal selvfølgelig indrettes med gamle togsæder og møbler som I Albi’s kaffebar
Vi har søgt om tilladelse hos Helsingør kommune, men har fået administrativt afslag ...men vi tager ikke et nej for et nej!
Vi har nu brug for jeres tilkendegivelser, ord og ikke mindst underskrifter som kan hjælpe os på vej
Kærlig hilsen
Camilla og Michael