Stop den høje fart på Ågerupvej i Ballerup

Oprettet den 16/05-2022

Ballerup kommune er pt  i gang med at se på Trafiksikkerhedsplanen for Ballerup kommune.

Ågerupvej er med på listen over, hvor der bliver diskuteret tiltag. Men i sidste ende er det politikerne i Ballerup, der skal tage stilling til om der skal ske ændringer - og hvor de skal være.

Derfor har jeg startet en underskriftsindsamling på, at der skal ske reguleringer på Ågerupvej, som igennem de sidste år har forvandlet sig til en gennemfartsvej mellem Vestbuen og motorvejs afkørslen 2 til Smørum. 

Der bliver kørt med høj hastighed på Ågerupvej hele døgnet, og jeg har en stor bekymring for, at der en dag sker en alvorlig påkørsel.

Om aftenen og natten bliver der ofte kørt "motorcykelræs" og i dagtimerne kommer bilerne med meget høj fart fra afkørselsen fra strækningen på Ågerupvej - der hvor hastigheden ændres til 50 km/t

Der er mange rådyr i området, og jeg har været med til en akut aflivning af et lille lam, der ikke kom hurtig nok af vejen.

En dag bliver det sit barn, din mor, din nabo, din hund som ikke når over vejen. Personligt er jeg altid på mærkerne, når Ågerupvej krydses, men ikke alle er opmærksomme på problemet, og som sagt frygter jeg en ulykke en dag.

Derfor vil jeg bede dig om at underskrive for en fartdæmpende regulering på Ågerupvej. Her tænker jeg bump eller anden fartdæmpende ordning, så vi alle kan færdes sikker på vejen. 


På forhånd tak.


Underskrifterne vil jeg sende til politikerne i Ballerup så de kan se, der er et regulært problem.



 


  


 


 


 

Kommentarer

Luk