Social tryghed på Vidar Skolen

Oprettet den 27/08-2021

Kære alle overskoleforældre

Vi i overskolen har brug for jeres hjælp til at gøre fester og sociale aktiviteter trygge for os. 

Vi har i årenes løb holdt en masse sociale aktiviteter, som fx fester, galla, osv., for at sikre et socialt sammenhold i overskolen, og ofte bliver vi nødt til at skaffe et festlokale på uvante steder, for at finde et ordentligt lokale der kan betales og festes i.

For at sikre elevernes tryghed og det stærke fællesskab i overskolen vil vi meget gerne have lov til at holde festerne på skolen, fordi vi kender vejen frem og tilbage fra skole og området.

Hvordan vil vi afholde dette?

Vi vil sætte aldersgrænse på alkohol, så man skal være 16+ for at få skænket alkohol.  Vi vil sikre trygheden ved at holde det på skolen, så at det ikke er fremmede der har styringen over vores skolefester, men at det er skolen selv der styrer det. Vi mener at vores medstuderende ikke skal være et ukendt sted og presses ud i utrygge områder, for at kunne deltage i et arrangement der kan faciliteres i skolens lokaler. 

Vi vil gerne have mulighed for at være sammen uden for skoleaktiviteter og stadig kunne hygge og feste i trygge rammer. Det skaber et bedre socialt miljø for os elever, en vigtig del af et godt læringsmiljø. Vi skal bruge underskrifterne for at vise forældrenes støtte til projektet.

Kærligste Hilsner

Elevrådet og Socialudvalget på Vidar Skolen




https://www.wechange.dk/opret/1/


Kommentarer

Luk