Permanent bortvisning af elever bag liste over 200 1.g-pigers udseende

Oprettet den 16/09-2022

På Munkensdam Gymnasium i Kolding har 5 drenge lavet en liste over de nye 1.g pigers udseende. Listen rangerer pigerne indenfor 5 kategorier: "Toppen af poppen", "Direkte til Britta-hjørnet", "Kunne smash", "Ellers tak" du og "Vil heller skærer pikken".

Dette er sygeligt, da pigerne efter blot en måned på gymnasiet får at vide, at de ikke er mere værd end deres udseende. Derudover har listen floreret videre fra gymnasiet til hele Kolding og også udenfor Kolding. Alle har derfor set den her liste, og det ved ofrene godt.

De fem drenge er blevet bortvist i en uge, og det vil de blot se som en lille ferie, hvor det i nogens øjne vil øge deres sociale status. Ofrene bliver hermed tvunget til at stå ansigt til ansigt med deres mobbere allerede i næste uge. 

Med dette giver Munkensdam Gymnasium dem blot et rap over nallerne og understreger, at der ikke er nultolerance, når det kommer til sexisme, systematisk mobning og generel objektivisering af unge kvinder. 

Formålet med underskriftsindsamlingen, udover at få de 5 drenge bortvist, er også at vise de unge piger, at de bliver set og hørt, selv af elever der dimmiterede for 4 og 5 år siden, og vi skammer os over, at dette er, hvad Munkensdam Gymnasium er blevet til.

Dette er en opfordring til Per Møller om at træffe en beslutning, der viser, hvad Munkensdam Gymnasiums holdning til sexisme og mobning er. Det er du den eneste, der har magten til. 

Kommentarer

Luk