Ved at skrive under på dette forslag tilkendegiver du, at du er interesseret i en ny, fast busforbindelse til Torslunde og Reerslev.
Den nye busforbindelse vil køre gennem Torslunde og Reerslev en gang i timen mellem Ishøj Station og Hedehusene Station.
Busforbindelsen giver Torslunde og Reerslev adgang til en lang række nye forbindelser:
1. Fra Hedehusene Station er der forbindelse til regionaltog til Roskilde og København.
2. Fra Ishøj Station er der forbindelse til S-tog til København og Køge.
3. Fra Ishøj Station bliver der i 2025 forbindelse til den nye letbane vest om hovedstaden mellem Ishøj og Lyngby/Lundtofte.
4. Fra Ishøj Landsby er der forbindelse til buslinje 127 og 400S til Høje Taastrup Station, hvor der er S-tog og regionaltog til Roskilde og København.
5. Fra Reerslev bliver der hyppigere forbindelse til Hedehusene Station i aftentimerne og i weekenden, da den nye buslinje vil supplere linje 224.
Skriv under og vis din kommune, at du støtter op omkring den nye busforbindelse.