Nej til Solceller i Fodby, Saltø, og Bistrup

Oprettet den 13/03-2026

NEJ TAK TIL ENDNU ET SOLCELLEANLÆG I NÆSTVED SYDVEST
– Bevar vores landskab, natur og lokalmiljø

Kære medborger

Der foreligger planer om at etablere et nyt og meget omfattende solcelleanlæg i det åbne landbrugs- og naturområde i Næstved Syd Vest. Området har allerede ydet et betydeligt bidrag til den grønne omstilling med et eksisterende anlæg på 87 hektar, som blev påbegyndt med forventet færdiggørelse i 2024, men som stadig ikke står færdigt. Derfor bør det nøje overvejes, om endnu et stort anlæg i dette lokalområde er rimeligt og forsvarligt.


Hvorfor siger vi nej tak?

• Landskabet er allerede hårdt belastet
Det åbne land i Næstved Syd Vest er i forvejen markant påvirket af det eksisterende solcelleprojekt. Et yderligere anlæg vil skabe et næsten sammenhængende bælte af solceller, og kørsel gennem området vil opleves som lange “solcelletunneler”.

Hvis du heller ikke ønsker, at Næstveds sydvestlige landskab skal ende med at ligne Hjolderup, så skriv under NU.


• Manglende beplantning og visuelle gener
I andre kommuner har den lovede beplantning omkring solcelleparker ikke udviklet sig i de første tre år. Afskærmning i fuld højde tager typisk 20–25 år, hvilket betyder, at naboer må leve med store, dominerende anlæg uden effektiv beplantning i årtier.

• Natur og dyreliv forringes yderligere
De åbne arealer i området fungerer som vigtige levesteder og spredningskorridorer. Endnu et anlæg reducerer biodiversiteten yderligere og lægger yderligere pres på lokale arter.

• Bedre alternativer bør prioriteres
Industriområder, store tagflader og tekniske arealer er langt mere velegnede til solceller og påvirker ikke det åbne land eller naboer i samme grad.


Hvad ønsker vi?

Vi opfordrer til, at planerne om endnu et solcelleanlæg i Næstved Syd Vest droppes. Området har allerede bidraget mere end rimeligt, og den grønne omstilling må ske med respekt for både natur, landskab og beboere.


Støt vores sag – skriv under her!

Med fælles indsats sikrer vi, at udviklingen af grøn energi sker ansvarligt og i respekt for vort lokalområde.

Med venlig hilsen
Bevar Landskabet – Nej til solceller i Fodby, Saltø By og Bistrup


Luk