Modsvar til underskriftindsamlingen “ Permanent bortvisning af elever bag liste over 200 1.g-pigers udseende”

Oprettet den 21/09-2022

Prøv lige at stoppe op her, og tænk over hvem det er der bliver mobbet og hængt ud efterhånden. De unge drenge har set på og hørt tusinder af personligt rettede, hadefulde individuelle meninger. For ikke at tale om alle dem som kender dem og deres identitet. Over 2500 personer har skrevet under på at de står ved deres had og negative syn på de her fem drenge. Det er simpelthen taget overhånd. Det er en hetz mod de unge knægte, hvadenten man vil det eller ej.

Med den indsamling forsøger man at forbigå Rektors beslutninger og i stedet skabe en folkedomstol over nogle unge knægte som man ikke engang kender. 

Prøv at forestille dig at der er bliver lavet en decideret underskriftindsamling hvor initiativtagerne vil have DIG - ved navn -  fyret på grund af en ting som du havde gjort i harmløs tro imellem dine veninder/venner og dig, og som du anså som en spøg. 

Og at den underskriftindsamling pludselig har over 2500 personlige underskrifter. Altså over 2500 personer som du ikke kender, men som pludselig forsøger at få DIG fyret. Du har samtidig ikke en jordisk chance for at forsvare dig overfor indsamlingen alt imens du kan se at den bare vokser og vokser sig større, spreder sig, bliver delt i medierne og af privatpersoner…og det eneste du kan håbe på er at din chef ikke bukker under for presset. Du kan ikke gå til medierne, for de er med på bølgen om at DU skal straffes/fyres. Altså et ENDNU større pres på dig. 

Derudover ved du, at denne her underskriftindsamling er LANDSDÆKKENDE. At ALLE danskere kan skrive under og give endnu mere pres på dig, psykisk.

Hvis du, kære læser, formår at forestille dig det - hvordan vil du have det?

Jeg tror dog at du ville have det sindsygt skidt hvis sådan en underskriftindsamling hang over dit hoved. Den er personlig, den er mobning og den indbyder til hetz fra personer som intet har med sagen at gøre. Man sparker ikke til nogen der i forvejen ligger ned.

Derfor dette modsvar. 

Link til indsamlingen som skal bekæmpes:

https://www.wechange.dk/indsamling/permanent-bortvisning-af-elever-bag-liste-over-200-1-g-pigers-udseende-1005/

Kommentarer

Luk