Hjælp os til med at samle underskrifter og støt op om, at der må gøres noget ved pladsmangel problematikken.
Det er desværre mere og mere uattraktivt, at være børnefamilie i Kirke Såby.
Vi er utrolig mange, som skal køre til Hvalsø, Kirke Hyllinge, Ejby eller til helt andre kommuner for at få vores børn passet. Det koster i sidste ende børnene ekstra timer i institution og risikerer, at koste tidlige relationer til de børn, som de skal starte i skole med.
Vores 4 tilbageværende dagplejerer er overbelagte. Vores børnehus er under så stort pres, at man midlertidigt har måtte stoppe for optagelsen af børn, samt søskende garantien ikke engang er sikret, på grund af manglende pladser.
Vi kan forstå, at der er blevet råbt højt i en lang årrække, men uden den helt store respons.
Vi håber, at med jeres støtte, at problemet snart vil blive taget seriøst.
På forhånd tak!