Ja til rundkørsel på Holmstrupgårdvej for at sikre skolevej og generel trafiksikkerhed

Oprettet den 31/08-2021

Holmstrupgårdvej i Aarhus V løber fra Edwin Rahrs Vej i syd til Viborgvej mod nord og forbinder dermed to af byens mest folkerige bydele; Tilst og Brabrand. Holmstrupgårdvej er et godt eksempel på en vej, hvor der bør sættes ind i forhold til trafiksikkerhed. Trafikken på vejen er tæt og tung, og alt for tit bliver der kørt for hurtigt, vanvittigt og hensynsløst til fare for skolebørn, cyklister, fodgængere og andre bilister. 

Forslaget om en ny rundkørsel på Holmstrupgårdvej ud for det kommende dagtilbud i området  og Egebakkeskolen er en vigtig og bæredygtig del af løsningen: Rundkørslen vil på én gang tage toppen af hastigheden, sikre bedre trafiksikkerhed og bedre fremkommelighed til gavn for alle børn, unge og voksne med tilknytning til det store nye kommende dagtilbud, Egebakkeskolen, spejderne, Holmstrupgård og Skjoldhøjkollegiet. Derudover vil en rundkørsel bidrage positivt til arbejdet med True Skov for Alle ved at skabe en god og sikker adgang til skovområdet.

Rundkørslen bør dog suppleres med yderligere trafikale forbedringer på hele Holmstrupgårdvej for at dæmpe hastigheden og trafiksikkerheden. Det kan ske ved at sænke hastighedsgrænsen, ved etablering af bump, chikaner, svingbaner, høje kantsten og lignende.

https://aarhus.lokalavisen.dk/debat/ECE13195971/debat-vanvidskoerslen-i-aarhus-v-skal-staekkes-vi-maa-staa-sammen/?fbclid=IwAR1EsfEmtk2oe_ez9xDooleI_eXPCIdrrUkJod7sbpgkZ766ozZCZeb7iuU



Luk