Ja til rene hospitaler - nej til flere nedskæringer

Oprettet den 29/08-2017

Rengøringsassistenter i Ren Respekt beder om DIN opbakning til at holde landets hospitaler rene

I 3F Ren Respekt er vi bekymrede for udviklingen indenfor det danske sygehusvæsen. Hygiejne- og rengøringskvalitet spiller en afgørende rolle for patienternes sikkerhed og sundhed. Der er en grænse for, hvor meget man kan spare og effektivisere på vitale områder. Den grænse er nået, og nu siger mere end 500 aktive rengøringsassistenter på landsplan STOP.

Den 21. november er der valg til landets 5 regionsråd. DU kan være med til at sørge for, at politikerne bliver holdt fast på hvad de lover.

Vi beder alle regionsrådskandidater om at bakke op om vores ønsker:

-  At man af hensyn til patienternes sikkerhed og sundhed, dropper produktivitetskravet i regionerne på 2% fra 2019.

-  At rengøringsassistenternes arbejde certificeres eller at der stilles enslydende krav om uddannelse. Over hele landet.

-  At alle personalegrupper tænkes ind i et sammenhængende sundhedssystem. Rengøringsområdet må ikke blive glemt.

Med din underskrift siger du ”Ja tak til rene hospitaler” og beder regionspolitikerne om, ikke at glemme et vigtigt og meget presset område af sundhedsvæsenet. Støt op om vores kamp for patienternes sikkerhed og sundhed. 

Følg os på Facebook: www.facebook.com/RenRespekt 

Luk