Nej tak. Ingen statslig energipark på Vognserup Enge. Vi vil have landskabsfredningerne tilbage. Nu.

Oprettet den 10/09-2025 Måneder før Holbæk kommune i 2024 valgte at arbejde videre med planerne om en Statslig Energipark på Vognserup Enge, havde diverse statslige styrelser i deres tværministerielle screening, allerede erklæret området for uegnet idet (citat):

“Meget kritisk og vanskelig hindring, da landskabsbeskyttelsen udgør så stor en andel at VE-arealet bør udgå:

85,5% overlap med Grønt Danmarkskort
85% overlap med bevaringsværdige landskaber
84,4% overlap med lavbundsjord
75% overlap med Naturstyrelsens klimalavbundsprojekt ‘Enge ved Kobbel Å’
34,7% overlap med åbeskyttelseslinje
32,7% overlap med værdifuldt kulturmiljø

Dette dels af hensyn til de iboende landskabelige kvaliteter og oplevelser, dels for at fastholde muligheden for at opleve de relativt få steder i Danmark, som ikke er påvirket af by eller tekniske anlæg (citat slut).”

Med andre ord, vi skal værne om og bevare vores få og yderst sjældne naturperler, som den der er tale om her.

Istedet for at tage dette til efterretning, valgte Holbæk Kommune, på et yderst kritisabelt grundlag, at fjerne samtlige fredninger fra området. Dette i modstrid med den gældende kommuneplan, og helt åbenlyst udelukkende for, at Vognserup Enge kan tages i betragtning ved Plan- og Landdistriktsstyrelsen, til en af de 17 statsligt udpegede energiparker. Hvorfra man pt. afventer en endelig afgørelse.

Der er indgivet klage til planklagenævnet. Udover mange lokale, er Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening medunderskrivere på klagen.

Vi ønsker ikke Sjællands største energipark, bestående af 134 ha solceller samt 4-8 185 meter høje vindmøller placeret her, midt i vores naturperle og i øvrigt et af Sjællands’ største sammenhængende landskaber, primært bestående af lavbundsjord. Vi vil have fredningerne tilbage. Nu.

Hjælp os med at bevare engene ved Kobbel Å. Skriv under.

Instagram: @kobbelaa
Facebook: Bevar engene ved Kobbel Å

Naturstyrelsens klimalavbundsprojekt ‘Enge ved Kobbel Å’:
https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/klimalavbundsprojekter/klima-lavbundsprojekt-enge-v-kobbel-aa
Luk