Kommunens planer om at bebygge størstedelen af de grønne områder Cirkuspladsen og Idrætsfælleden samt at åbne stien mellem Fægangen og Holbergsvej og omdanne den til gennemfartsvej, udgør en alvorlig trussel mod vores kvarter.
Planerne vil medføre årelang byggestøj, støv og andre gener – og på længere sigt en massiv og permanent belastning fra gennemkørende trafik. Konsekvenserne vil være konstant bilstøj, øget luftforurening og ikke mindst øget risiko for fodgængere, cyklister og især områdets børn.
Derfor er vi – flere beboere i området – i gang med at udarbejde en indsigelse mod projektet, som vil tillade flere hundrede nye parkeringspladser, og opførelse af op til 20.000 m2 bebyggelse - det svarer til hele 4 fodboldbaner! Vi håber meget, at også I vil støtte initiativet, så vi sammen kan forhindre en ødelæggelse af vores dejlige område og bevare roen og livskvaliteten i vores fælles nærmiljø – før det er for sent. Jo flere vi er, desto stærkere står vores stemme.
Skriv under her og støt projektet! Og husk at bekræfte din underskrift med det link du får tilsendt per email. Og gerne del den!