Vi står i en klimakrise, som allerede har haft ubærlige konsekvenser kloden over. Derfor bliver vi nødt til at nedbringe vores drivhusgasudledninger drastisk, for at forhindre, at krisen kommer mere ud af kontrol.
I 2019 har man anslået at gymnasiernes studieture står for en udledning på omkring 100.000 ton CO2 om året.
Det er rigtig meget, hvilket betyder at vi som elever, kan gøre en stor forskel for klimaet. Det kan vi ved at fravælge at flyve på studieture, og i stedet tage bussen eller toget, som udleder mange gange mindre.
Lad os udnytte, at vi har chancen for at have vigtig indflydelse på beslutninger, der betyder så meget!