Underskrevne beboere i Gedved opfordrer på det kraftigste Horsens Kommune til at pålægge det følgende stagnerede byggeri fjernet:
Vestervej 1K, 1L, 1M, 1N og 1P.
Begrundelserne for at få byggeriet fjernet er følgende:
1. Væggene, der udelukkende består af beton fundablokke, er ikke funderede, ligesom de ikke er armerede. Derfor udgør væggene en fare for trafikanter, idet væggene kan styrte sammen. Denne risiko understøttes yderligere af, at byggeriet har stået ufærdigt i 8-9 år, hvorfor vejr og vind har svækket byggeriet, ligesom det konstant svækkes. For år tilbage styrtede en væg faktisk ned over fortovet.
2. Byggeriet er til fare for legende børn, idet vægge nemt kan styrte sammen ved eksempelvis boldspil.
3. Ved at stå ufærdigt og udækket i mange år kan byggeriet aldrig færdiggøres til brugbare beboelser.
4. Endelig er der det, at værdien af nærliggende ejendomme er forringede og bliver løbende mere og mere forringede, fordi byggeriet skæmmer området. Ligesom byggeriet i virkeligheden misklæder hele byen.
Der argumenteres ofte med, at den personlige ejendomsret forhindrer, at en ejer kan pålægges at fjerne bygninger. Men initiativtagerne til nærværende underskriftsindsamling har kendskab til, at bygninger er blevet fjernet af hensyn til trafikanters og børns sikkerhed.
Skriv meget gerne under med fulde navn, adresse, mailadresse og telefonnummer.
Johannes Ledet, Martinsvej 9 – johannesledet@gmail.com – 24456863.