Samtidig besluttede menighedsrådet også nedlægge stillingen som, kirke- og kulturmedarbejder i Natkirken, samt fratage Natkirken egne pr-opgaver og flytte dem til en anden medarbejder i Vor Frue Kirke.
Derved har menighedrådet lukket Natkirkens 3 ugentligtlige åbningsaftner torsdag, fredag og søndag.
Skriv under for en bevarelse af Natkirken torsdag, fredag og søndag.
Baggrund.
Fredag aften og Natkirkens pr-arbejde bliver varetaget af natkirkepræst Christian Monrad, som i sommeren 2022 var stod frem i Berlingske Tidendes afsløring af ‘krænkelsessagen i Vor Frue Kirke’.
Han kritiserede både biskoppens, domprovstens og en tidligere menighedsrådsformands håndtering af sagen, som de blev gjort bekendt med i 2014.
Christian Monrad, der i 2014 anmeldte en central ansat i kirken for et årelangt overgreb på en dreng, fremlagde dokumentation for at både biskoppen, domprovsten og menighedsrådsformanden var vidende om at sagen i 2014 var faldet pga. forældelsesfristen, men ikke pga. manglende substans i sagen.
Det førte til ministerielundersøgelse, som senere førte til udtalt kritik af biskoppens manglende håndtering.
Menighedsrådets beslutning om at nedlukke fredag aften og fratage natkirken egne pr-opgaver, ligner unægtelig en måde at komme af med en åbenmundet præst ved at udtømme præstens stillingen for opgaver, så den kan nedlægges.
Beslutningen på menighedsrådsmødet
Beslutningen om at lukke natkirken blev taget under et lukket punkt på dagsorden kun med teksten ‘besparelser pga. underskud’, - uden nærmere beskrivelse.
Punktet blev behandlet og beslutningen taget uden et eneste bilag eller dokument med data, beregninger, analyser eller forslag til beslutninger om besparelser, - hverken i Natkirken eller i Vor Frue Kirke som helhed. Beslutningen blevet taget rundt om bordet ved samtale i plenum uden grundlag for beslutningen. Der blev heller ikke truffet beslutninger om andre besparelser i Vor Frue Kirke, - kun Natkirken.
Fakta
Fredag d.14.6. sagde menighedsrådsformand ved Vor Frue Kirke, Mai Christiansen, til Kristeligt Dagblad, ‘Det er korrekt, at vi blandt andet nedlægger Natkirken om fredagen for at dække et underskud.’
Sandheden er at ingen i menighedsrådet ved hvor meget der spares ved at nedlægge fredag aften i og hvilke konsekvenser har for kirkelivet og menigheden.
Hverken Mai Christiansen eller andre i menighedsrådet, - undtagen de 2 natkirkepræster, - er bekendt med tal og data og hvordan de 2 natkirkepræster disponeres indenfor det afsatte rammebudget. Er det 500.000 kr. eller 10 millioner kr. der spares ud af kirkens samlede budget på 18,1 millioner kroner, - eller er det overhoved noget at spare?
Havde menighedsrådet truffet deres beslutning på oplyst grundlag, som de er forpligtet til, ville de vide at der spares ca. 130.000 kr. (højst 150.000 kr.) på nedlukningen af fredag aften og ca. 200.000 kr. nedlægge natkirkens kirke- og kulturmedarbejder. Beslutningen om at fratage Natkirken egne pr-opgaver giver ingen besparelser, men derimod en anden medmedarbejder i kirken en yderligere stor arbejdsopgave.
Altså; alt i alt giver menighedsrådets beslutning højst en besparelse på 350.000 kr. årligt i kirkens samlede budget på 18,1 millioner kroner.
Ifølge kirketællingen fra 2023 udgjorde fredag aften 22% af hele kirkens samlede kirkelige aktiviteter målt på deltagere. Altså 22% af alle der gik gennem kirkedøren i 2023, var fredag aften mellem kl. 19-23.
Torsdag og søndag aften udgjorde på samme måde hver 10% af de samlede kirkelige aktiviteter. Dvs. at Natkirken i 2023 samlet udgjorde 42% af de samlede aktiviteter i hele Vor Frue Kirke. Altså; 42% af alle der gik gennem kirkedørene i 2023 var i Natkirkens åbningstid torsdag, fredag og søndag kl.19-23.
Ved at nedlægge fredag aften spares højst 150.000 kr., men reducerer kirkens samlede aktiviteter og menighed med 22%. På samme måde spares ca. 200.000 kr. ved at nedlægge Natkirkens kirke- og kulturmedarbejderstilling, men reducerer kirkens samlede aktiviteter og menighed med yderligere 20%, pga. manglende bemanding torsdag og søndag aften.
Derved reduceres Vor Frue Kirkes samlede aktivitetsniveau og menighed med 42% for en besparelse på 350.000 kr. i kirkens samlede budget på 18,1 millioner kroner.
For eftertiden har den resterende menighed på 58% nu 17,7 millioner til disposition.
Grotesk og uværdigt for både Vor Frue Kirke og hele Folkekirken at menighedsrådet ofre 42% af kirkens menighed alene for at komme af med en åbenmundet præst.
Skriv under for en bevarelse af Natkirken som vi kender den torsdag, fredag og søndag og i protest imod et menighedsråd der på uhæderligvis forvalter kirkens ud fra egne behov og ikke til menighedens bedste.