Bevar Disney Sjov på DR

Oprettet den 30/11-2022

DR har truffet den skammelige beslutning, ikke længere at vise Disney Sjov hver fredag aften klokken 19, som det har været fast fredagstradition for børn- og barnlige sjæle at følge.

Disney Sjov har været en skabende faktor for det danske kulturbegreb 'fredagsslik' og 'fredagshygge', for hvilket danskerne i udlandet er kendt og som danskerne i vid udstrækning selv anerkender som et særligt dansk fænomen.

'Erstatningen' herfor udgør blot endnu en omgang tomme kalorier, produceret af lavest bydende. Indhold der hører hjemme på allerede eksisterende, dedikerede børnekanaler.

Kære DR, genovervej denne tåbelige beslutning. Al ære og respekt værd for det planlagte dansk-producerede indhold, men vis det på jeres øvrige kanaler målrettet børn, og lad generation Y og Z, have vores fredagstradition med dét indhold vi ønsker.

Luk