Åbent brev til Uddannelsesministeren

Oprettet den 02/07-2026

Kære undervisningsminister Christina Egelund

Turisme, kulturarv og dansk håndværk.

Alle tre er tæt forbundne til muligheden for at uddanne sig håndværksfagligt indenfor keramik. Som World Craft Region(Maker’s Island), og med 1.691.257 overnattende gæster årligt (Destination Bornholm, 2024), er Bornholm et godt eksempel på den rolle dansk kunsthåndværk spiller for erhvervslivet.

Men hvordan uddanner man sig håndværksfagligt indenfor keramik i dag?

Pottemageruddannelsen blev nedlagt i 2010, og ifølge formanden for Dansk Pottemagerforening, Louise Lange, er det i dag urealistisk dyrt for selvstændige pottemagere at tage lærlinge i mesterlære - men samtidigt fortsætter den stærke interesse for keramik. I de næste to årtier vil muligheden for at vedligeholde et højt håndværksfagligt niveau indenfor dansk brugskeramik stadig findes. Der er mange dygtige pottemagere i Danmark som har evnerne til at overlevere til de næste generationer, men tiden går, og rammerne findes ikke.

I hvert fald ikke officielt. Min egen vej til uddannelse er måske et eksempel på en løsning:

Jeg ønskede at blive uddannet som pottemager, men uddannelsen var lukket.

Derfor fik jeg en aftale med kommunen om, at jeg selv måtte opsøge pottemagere og keramikværksteder, for så til gengæld at modtage et beløb tilsvarende SU. Det gav mig en hvis mængde erfaring og gjorde det rentabelt for Hjorths Fabrik at tage mig i mesterlære med elevløn.

Min uddannelsesoversigt:

praktik pottemager Dorte Visby, 2021

praktik Godsbanens keramikværksted, 2022

praktik Hjorths Fabrik, 2023

praktik pottemager Marianne Røgild, 2023

mesterlære Hjorths Fabrik, 2024-2026

Mine forslag er følgende

1.

Genoprettelse af en håndværksfaglig uddannelse indenfor keramik.

Der findes ingen teknisk skole for keramik længere, uddannelsen vil derfor være en mesterlæreordning. Lærling og ansættelsessted aftaler en uddannelsesplan, der skal opfylde relevante krav. Udgiften til lærlingelønnen for de respektive pottemager/keramikværksteder dækkes delvist af Arbejdernes Uddannelsesbidrag (AUB). I Sverige kan man tage Gesällprov (svendeprøve), hvis man kan påvise at have minimum 3500 timers erfaring indenfor keramik. Prøven indebærer en teknisk og en teoretisk del, hvorved man fremviser at have dygtiggjort sig tilstrækkeligt, dog kræver dette en tilknytning til Sverige (Sveriges Hantværksråd). En lignende ordning kunne genoprettes i Danmark.

2.

Relevant erhvervsuddannelse og engelsk på B-niveau bør være adgangsgivende til ansøgning til Craft in Glass and Ceramics.

Craft in Glass and Ceramics i Nexø spiller en stor rolle i uddannelsen af keramikere i Danmark. Skolens generelle fokus på design og individuelt udtryk (Det Kongelige Akademi) betyder, at den ikke kan erstatte en håndværksfaglig keramikuddannelse.

Hvis man har en relevant erhvervsuddannelse, plus enten minimum tre års relevant erhvervserfaring eller Dansk A, Matematik C og Engelsk B, kan man ansøge om optagelse. Med en gymnasial uddannelse kan man søge ind direkte, uden relevant erhvervserfaring. Dermed nedprioriteres tekniske færdigheder i optagelsesprocessen, selvom Craft in Glass and Ceramics er en professionsbachelor.

Når man ser på adgangskravene for professionsbachelorer i Danmark, er det et gentaget udgangspunkt at en relevant erhvervsuddannelse er adgangsgivende til at søge om optagelse.

Professionsbacheloruddannelser i kunst og design, som optager elever på baggrund af relevant erhvervsuddannelse:

Animation

Grafisk kommunikation

Smykker, teknologi og business

Tekstildesign, håndværk og formidling

(Uddannelsesguiden)

Danmark er internationalt anerkendt for et højt håndværksfagligt niveau og æstetisk mod inden for keramik. Der er i de seneste år et stigende antal autodidakte keramikere, og købekraften er tilsvarende høj, men der mangler muligheder for relevant uddannelse. Teknisk ekspertise er vigtig for at kunne skabe brugskeramik der holder i årtier, og dermed sikrer en omtanke for miljøet - denne ekspertise kunne gøres tilgængelig.

En dybdegående viden om materialets fysiske egenskaber giver én frihed som udøver og kan skabe et stærkt fundament for at videreudvikle et personligt udtryk. Den turisme i Danmark, der knytter sig til keramik, skyldes blandt andet de fagfolk, der mestrer netop disse færdigheder.

Skal den kulturarv ikke fortsættes?

Med venlig hilsen, Yasmin Samy Münster Keramikerlærling på Hjorths Fabrik

Luk