Behold nuværende pædagog i kommende 4.a

Oprettet den 15/06-2021

Vi forældre til børnene i 3.a (kommende 4.a) har et samlet ønske om, at I genovervejer beslutningen om, at klassens pædagog Brian flyttes fra klassen, og at klassen igen skal have ny pædagog, og vel og mærke en studerende. 

Klassen oplever mange trivselsvanskeligheder i hverdagen og Brian er i meget høj grad et fast holdepunkt for eleverne. Vi er meget betænkelige ved at klassen nu endnu engang skal have en ny voksen, som skal “prøves af” over en periode, som igen kan medføre endnu mere uro og mistrivsel i klassen. Vi er også meget kede af, at de elever, som melder sig til SFO2 nu ikke længere kan have eftermiddage med Brian, som i dén grad ser de større SFO-børns potentialer og forstår deres interesser og at skabe sjove og trivselsfremmende oplevelser for dem. 

Vores børn kommer hjem og fortæller om mange problemer i skolen med uro ved vikartimer og nogle fagtimer. Vi ved, at klassens nuværende voksne kæmper med problematikkerne og vi ved, at Brian tager en kæmpe del af slæbet. Vi håber I vil lave om på jeres fagfordeling således at kommende 4.a kan blive ved at have Brian som pædagog, og kan have så meget ro på som muligt, i en tid, hvor de som klasse er meget udfordrede.

Kommentarer

Luk