Bedre vilkår for de ældre - flere kompetente hænder..

Oprettet den 07/12-2016

I alt for langt tid har der været kritisable forhold for de ældre på plejehjemmene og hjemmeplejen.

Forholdene på hospitalerne er i den grad også under pres. Når vi ikke kan klare os selv og er nød til at modtage hjælp - har de professionelle en del af vores liv i deres hænder. Derfor er det vigtigt at personalet er interesseret i deres arbejde og kan lide at arbejde med mennesker - men også at de har tid til at udføre deres arbejde på forsvarlig vis. Uden dette sker der fejl og de professionelle mister deres arbejdsglæde.

Sygeplejersker som har en mellemlang videregående uddannelse får en startløn på lidt over 23.000 kr om måneden uden diverse tillæg. Dette er en alt for lav løn. De knokler og har et stort ansvar. SOSU'er og SSA'er knokler også, de er pressede og går ned med stress. Dette er alt sammen en ond spiral og det er på tide vi gør noget ved det.

Vi skal huske at vi alle har et timeglas der stille og roligt rinder ud - vi ved ikke hvornår, men sikkert er det. Derfor er det på tide vi siger stop nedskæringer, giv flere penge til at flere hænder og mere uddannelse, så vi ikke bare får flere hænder, men flere kompetente hænder. Vi må må sørge for at de ældre ikke bliver reduceret til en brik i en produktion.. Hvor alt er maskinlavet fra mad, bleskift og sengetider. Prøv at overvej når du spiser dit næste måltid, om du er så heldig at kunne vælge at spise det samme måltid på et plejehjem en dag.

Derfor

Skriv under på, at nu må vi have flere penge til sundhedssektoren, så vi kan få bedre forhold for de syge og de ældre.

Luk