Hjælp os med at få en ny barnevogns/cykelvenlig trappeindgang til Risskov fra Grenåvej/Risvangen

Oprettet den 20/02-2021

Vi er mange i Risvangen, Skovbrynet, Christiansbjerg mfl., som elsker at bruge Risskov. Desværre er indgangen fra Grenåvej blevet mere begrænset for personer med cykler og barnevogne/klapvogne, da Kommunen for ca. 3 år siden lavede en ny trappe med rampe overfor Otto Sverdrupsvej. Denne rampe er desværre meget stejl og helt umuligt at anvende til barnevogne/klapvogne og cykler, da den kun har rampe på den ene side og trappe på den anden side. Den gamle rampe fungerede meget bedre, da den havde en trappe i midten, så man nemt kunne køre sin barnevogn/klapvogn op og ned.

Vi ser og hører fra mange, at de bliver nød til at gå helt hen til indgangen ved Marienlund for at kunne komme ind i skoven, hvilket er en stor omvej for folk, som heller ikke er så godt gående, fx. efter en fødsel eller andet. Desværre påvirker dette, at mange ikke længere har mulighed for at bruge vores dejlige skov. Skriv under her og hjælp os med at få en ny trappe/rampe til Risskov. 

Luk