At køre bil ses for mange mennesker som den letteste form for transport. Er der langt til job, eller skal man besøge familie i den anden ende af landet, kan det både være pengebesparende og tidsbesparende at nuppe bilen.
At erhverve sig et kørekort, kan derfor være en god investering for mange mennesker. Med blot et klik kan du læse mere om 5 Gear, der er en kvalitetsbevidst køreskole i Århus. Tag et kørekort her, og hav god samvittighed, ved at blive en billist der tænker i miljøvenlig kørsel.
Det kan være nervepirrende at skulle sætte sig ind i en bil og have kontrol over bremser og speeder de første par gange. Som kørerlærer er det vigtigt, at man får sine nye elever til både at føle sig trygge og i gode hænder.
På køreskolen 5 Gear er der lagt stor vægt på, at du ender ud som en dygtig billist, gennem et trygt læringsmiljø. Det er så at sige centralt, at du ikke skal føle dig utryg på vejene eller blive nervøs, inden du sætter dig ind bag rattet. På denne måde arbejder vi sammen mod, at du i sidste ende bliver en tryg og kompetent billist, når du selv skal ud på vejene.
Ud over at skulle ud at rulle på vejene, når du tager dit kørekort, vil du også blive undervist i den teoretiske del. Her vil du både lære om reglerne i trafikken, hvad man skal være ekstra opmærksom på, og hvordan bilen er bygget op og fungerer.
Vi har flere års erfaring med undervisning som kørelærere, og er dermed velvidende om, hvordan og hvorledes man bør køre i trafikken. Er man interesseret i, hvordan man bedst muligt kører i bil på bæredygtig vis, skal man ikke tøve med at spørge ind.
Der findes masser af gode tips og tricks til, hvordan man kan køre bil på den mest miljøvenlige måde.
Når du en dag skal ud og investere i din egen bil, er der også masser af overvejelser at gøre sig i forhold til miljøet. Der er kæmpe forskel på, hvor meget CO2 forskellige biler udleder. Brug derfor lidt ekstra tid på at tjekke, hvilken type bil der er mest miljøvenlig, før du går ud og køber.
Generelt er nyere biler langt mere miljøvenlige, end ældre biler. Først og fremmest skyldes dette, at de fleste nyere biler kan køre langt længere på literen, end ældre biler kan. På den måde udleder du en hel del mindre CO2 fra benzin eller diesel, hvis du køber en ny bil.
Mange nyere biler har også andre egenskaber, der gør dem ekstra miljøvenlige. Eksempelvis sørger flere af dem for at gå ud, for derefter selv at starte op igen, når man holder stille i et kryds, så bilen ikke står i tomgang og bruger unødvendig brændstof.
Der er flere meninger om, hvorvidt det er bedst for miljøet at vælge en bil der kører på benzin eller en bil der kører på diesel. Selvom mange vil hævde, at det bedst kan betale sig med en dieselbil, kommer dette helt an på, hvordan dit kørselsmønster er.
Hvis du sjældent kører længere turer, men blot bruger bilen til småkørsel, bør du i stedet overveje en benzinbil. Dette skyldes, at dieselbilen ikke er lavet til denne type af kørselsmønstre, og at du derfor kan ende med at skulle betale for dyre reparationer på bilen.
I dag findes der et endnu mere miljørigtigt, dog en del dyrere, bilvalg. Nemlig elbilen. Elbilens CO2-udledning er minimal, sammenlignet med biler der kører på andet brændstof. Ligeledes er teknologien i elbilerne i konstant udvikling og forbedring.
Frem for at proppe brændstof som benzin eller diesel i en elbil, skal den blot lades op for at være klar til at køre. Nogle elbiler kan køre over 500 km på en enkelt opladning, før den igen skal lades op.
Selvom elbiler ofte er en hel del dyrere at købe, end biler der kører på andet brændstof, kan det for de fleste betale sig i længden, da man slipper for at bruge penge på benzin eller diesel.
Selvom nogle vil mene, at man lige så godt kan droppe at tage et kørekort, da der findes langt mere miljøvenlige transportmuligheder, er vi ikke nået så langt endnu. Vi ved godt, at det er bedre for vores klode eksempelvis at tage cyklen. Dog er det ikke en mulighed at hoppe på jernhesten i alle tilfælde, og et kørekort og en bil kan derfor være en nødvendighed.
Offentlig transport er også i langt de fleste tilfælde en væsentlig mere bæredygtig måde at komme frem på, end bilen er. Dog er offentlig transport stadig en dyr måde at transportere sig på i Danmark, og kan derfor ofte ikke betale sig økonomisk, hvis man skal langvejs og alligevel har en bil.
Kort sagt er vi stadig et sted, hvor der for langt de fleste mennesker er behov for at tage et kørekort, og det kan du få hjælp til hos 5 Gear i Århus.
Erhverv dig dit kørekort hos 5 Gear og bibehold din gode samvittighed, når du kører bil, ved at tænke over, hvordan du kan gøre din egen kørsel mere miljøvenlig. Og spred gerne budskabet.