Bæredygtigt øko-hår Oprettet den 17/06-2019

Hvad er økologisk hår? Og hvad gør du hvis hjemmekuren eller ler-shampooen bare ikke virker for dig? Få svarene her i en snak om det bæredygtige hår.

I en tid hvor buzzwords er økologi, bæredygtighed, sundhed, helse og naturlighed kan det være svært at navigere i hvad du selv kan gøre. I denne omgang ser vi udelukkende på håret og vel at mærke det hår du har på hovedet. I andre serier har vi haft fokus på økologisk makeup, hud og kropspleje, samt sunde veganske retter, kostomlægning og yoga. Jeps politisk korrekt skal det være…

Men det er der jo også en grund til, for vi skal passe på vores klima, vores kroppe og på hinanden. Derfor lever vi også efter en filosofi om, at ethvert individuelt menneske kan gøre en forskel. Så! here we go! Lad os starte fra roden - altså hår-roden…



Spis dig til drømmefritsen



Dit hårs trivsel kommer nemlig indefra. Er dit hår tyndt, porøst eller glansløst, så begynd at tilegne dig nogle gode nye vaner:

Drik vand, drik, vand, drik vand! Du ved det jo godt! Mennesket består stort set mest af vand og det samme gør de celler, som munder ud i en din hårpragt. Så sørg for, at du får masser af rent klart drikkevand hver dag - kaffe, sodavand, saftevand og lignende gælder ikke her.

Spis sundt. Ja det siger jo også sig selv, at det du putter I din krop bliver TIL din krop. Det samme gælder dit hår. Sørg for at din krop får gode byggesten så dine lokker får liv. Jeg plejer at sige, at jo smukkere mad des smukkere dig!

Begynd at spise vitaminer. Begynd at educate dig selv i hvad din krop helt specifikt har brug for. Der findes læssevis af tests og videnskabelige artikler på nettet: Så sæt i gang. Du kan også opsøge din læge og få lavet et grundigt sundhedstjek for, at se om du mangler specifikke vitaminer. Som et minimum bør du tage tre Silica tabletter dagligt (du kan købe veganske i helsekostbutikkerne) og en B-vitaminpille.



Hjemmehårkuren



Mayonaise er min absolutte go-to hårkur. Helt simpelt - bare mayonaise og rigeligt af det. Jeg dækker til med husholdningsfilm og sover på en kraftigt håndklædeindsvøbt hovedpude. Dagen efter skal der skyldes og vaskes grundigt, men resultatet er fantastisk. Ligeledes kan kokusolie eller andre olier gøre en kæmpe forskel for både hår - samme fremgangsmåde!

Meeeen men men… Der er nogle ting du altid bør overveje. Er du for eksempel lyshåret og døjer med uønskede gule eller messingfarvede toner i håret, bør du genoverveje hjemmehårkuren en ekstra gang. Skift i stedet ud med en god lillashampoo og en lilla-kur. Hjemmelavede hårkurer kan nemlig forværre de gule nuancer i dit hår, i følge salonindehaver Lotte Fuglsbæk fra HAIRbyme - din frisør i Middelfart.



Chelating af dit hår



Chelating handler om, at rense dit hår for affaldsstoffer, gamle olier, silikoner eller stylingprodukter og at ‘clarify’e dit hår. Du bør chelate dit hår mindst 1 gang hver anden måned, men måske 1 gang månedligt hvis du bruger mange produkter. Gør du det oftere skader du dit hår, da du stripper håret for dets naturlige olie-balance hver gang. Du kan rense dit hår med en clarifying shampoo, eddike eller sågar fedtopløsende opvaskemiddel. Personligt bruger jeg citron-saft (frisk fra frugten eller citronsaft fra flaske). Vask dit hår som normalt og påfør derefter saften i hele dit våde hår. Vask resterne af den syreholdige saft ud med en shampoo eller lillashampoo og afslut med en god kur.

Luk