Miljøvenlig emballage Oprettet den 27/11-2019

Hvor længe skal vi forbrugere vente på bedre miljølovgivning? Helt ærligt, hvor svært kan det være? Tænk sig at jeg i 2019 stadig kan gå ned i brugsen og købe plastikbestik, plastiksugerør og så er der al den plastik og papir jeg skal smide ud lige om lidt, når vi har været rundt om juletræet. Jeg græmmes hver jul, hvor fødselsdag, hver gang jeg køber et møbel. Forleden skulle vi have ny vaskemaskine og mængden af plastik, pap og flamingo var overvælgende og krævede en tur på losseren. Det er ikke første gange. Kan vi dog ikke gøre det bedre? Eller rettere: Kan politikerne ikke gøre det bedre?



Grønnere love på vej… i udlandet


I Frankrig må man fra 2020 ikke længere bruge plastikservice. Det betyder at man altså ikke længere kan købe en kop kaffe to go i Frankrig uden at måtte forvente at emballage-koppen er biologisk nedbrydelig. Forinden havde Frankrig ulovliggjort engangsplastikposer i supermarkeder og med stor succes. Særligt miljøaktivister jublede ved de grønnere tiltag, mens store producenter som Pack2Go, der gik ud med den pudsige udmelding, at de mente at forbrugere i fremtiden vil tilsvine naturen i lang større udstrækning som følge af de grønnere materialer. Producenten spår at vi vil opleve en drastisk opadgående kurve i folk der smider affald da det vil virke mere ‘legitimt’. Med dette argument anmodede Pack2Go indtrængende Europa Kommissionen om, at retsforfølge Frankrig da de mener, at landet overtræder handelslove.



Stop med at lægge ansvaret hos borgerne


Jeg bliver træt og ked af det, hver eneste gang jeg går på Facebook. Her ser jeg det ene opslag efter det andet, med familie og venner der poster (velmenende og vigtige… bestemt) politisk korrekte opslag. Problemet er bare, at det skaber en politimand-kultur, hvor vi kan slå hinanden oveni nøden og hævde os selv. Vi bruger så meget tid på den slags efterhånden, at vi helt har glemt hvor ansvaret bør placeres: hos dem der laver reglerne, aftalerne og produkterne.



Nogle emballageproducenter tænker allerede grønnere


Hvorfor vente på de grønnere love? Og hvorfor ikke bidrage så bæredygtigt og miljørigtigt som muligt til verden? Som masseproducent af alt fra pap til plastik kan man ligeså godt være på forkant - også selvom den danske regering ikke har travlt. Et eksempel på en sådan er den unge iværksætter og direktør Frederik fra Newsale.dk. Han producerer ølkasser i pap, emballage til vin og gavekasser mm. og han nægter at ride med på den miljøbelastende bølge. “Hos NewSale tænker vi så grønt som overhovedet muligt. Stod det til os alene, så var alt der kom ud fuldstændigt biologisk nedbrydeligt - og det er også tæt på faktisk” siger Frederik. Derudover forsøger man hos NewSale altid at skabe så moderne og hip emballage som muligt, fordi det også er med til at understøtte bæredygtigheden i deres produkter. “Vi designer flottere emballage, som folk har lyst til at gemme på og genbruge. Derfor er vores produkter også altid meget stærke så de kan holde til at blive givet væk i fx gave flere gange og i et tidsløst design, som der kræses for”. Frederik designer selv sine varer og det har han oplevet stor succes med. “Vi har efterhånden virkelig gang i salget. Der er åbenbart flere som ønsker at gå den grønnere vej og jeg håber at det kan inspirere de producenter der endnu ikke tænker i samme baner”.

Luk